Web - Albertines Have

Logo-bg.jpg  
Icon-print.gifIcon-home.gif
top-image.jpg  

Tilplant et blomsterbed

Charmen ved et bed med smukke sommerblomster afhænger ofte af, om farverne flyder ind i hinanden eller er mere afstemt efter nuancer, og om der er plantet uregelmæssigt.

Vær opmærksom på planternes højde og brug helst planter af forskellig højde, som skaber dimension i bedet. Hold dig til to eller tre farver, hvis bedet er lille, så det ikke bliver til en forvirrende "farveklat" i haven.

Varme gule, røde og orange farver, svagt lyserøde og lysviolette farver samt fyldige blå farver med lyserøde toner gør sig godt sammen i et blomsterbed.

Man får den mest virkningsfulde beplantning og bedre blikfang, hvis der er forskellige strukturer og former i samme bed. Etårige bladplanter kan f.eks. bruges til at skabe kontrast eller harmoni mellem farver i staudebedet.

Buske giver bedet struktur, og planter af forskellig højde giver variation i niveauerne. Plant de højeste bagerst og de laveste forrest i bedet. Hvis der er tale om et rundt bed, bør man plante de høje i midten og de lave rundt om. Bag på frøposerne eller løgkortene står altid, hvor høj planten cirka bliver, så man kan planlægge sit bed herefter.

Vinter.jpg