Web - Albertines Have

Logo-bg.jpg  
Icon-print.gifIcon-home.gif
top-image.jpg  

Blomsterløg til foråret skal i jorden nu

15. august 2006

Nu er det tid til at lægge blomsterløg for at sikre sig et farverigt forår. Alle de søde forårsbebudere fra vintergæk og krokus til tulipaner og påskeliljer skal i jorden i efterårsmånederne for at blomstre til foråret.

Hvert eneste blomsterløg indeholder et lille mirakel. Bag det tørre, brunlige ydre gemmer sig en hel, smuk plante. Det er en af havens hyggeligste og mest taknemmelige opgaver at lægge løg. Det kan næsten ikke gå galt, og man kan rigtigt lune sig ved drømmebillederne af den frodige forårshave i fuldt flor, mens man nyder de sidste sensommerdage under plantningen af løgene om efteråret. 

De forårsblomstrende løg kan plantes fra starten af september og mange helt frem til januar. Løgene behøver nemlig vinterkulden for at blive klar til forårets blomstring. Kuldegraderne vækker planten i løget op til dåd, og når mildere forårsvejr afløser vinteren, spirer løgene lystigt.

Sådan gør man

Læg løgene med spidsen opad i huller, der er tre gange så dybe, som løget er højt og dæk med jord.
Løgplanterne gør sig godt i grupper, og der kan skabes meget smukke virkninger, hvis man arbejder med farverne.

Der er god hjælp at hente i løgstativerne fra firmaet Albertines Have, hvor løgene hænger farveopdelt. På den måde er det nemt at finde netop de nuancer, der klæder hinanden bedst. Det fremgår også af løgkortene, hvornår de enkelte sorter blomstrer, og hvor høje de bliver. Nyttige oplysninger, når man skal kombinere et smukt bed. Det er faktisk muligt at have blomstrende løgplanter i haven fra januar til juli, hvis man sikrer sig et bredt udvalg af løgplanter til sin have.

Vinter.jpg